Nina Collatz Christensen er med på den 12. del af Galathea 3 ekspeditionen, som torsdag forlod New Zealand.
I området omkring Antarktis er der 17 pingvinarter, og Odensezoologen håber at komme tæt på de fleste af dem. I Odense Zoo's store pingvinanlæg lever æselpingviner og kongepingviner - arter som Nina Collatz Christensen nu får mulighed for at møde i deres helt rette natur.
Efter hjemkomsten vil hun fortælle om sine oplevelser på udvalgte tidspunkter i dagene 15. til 24. februar.