Zrinjski får sikkert ikke mange klokker til at ringe hos de fynske fodboldtilhængere, og OB'erne kender da heller ikke meget til deres kommende modstander.
Alligevel er de optimistiske frem mod dobbeltopgøret, der starter med kampen på Odense Stadion d. 29. juli.
- De syd- og østeuropæiske hold plejer at være rigtig stærke på deres egen hjemmebane, mens de plejer at være til at tale med, når de spiller på udebane. Vi starter hjemme, og kan vi vinde med et par mål der, så skulle det formentlig være nok til at gå videre, siger OB's stærke venstre-kant Johan Absalonsen.
Zrinski blev nummer fire i den bosniske Premier League i sidste sæson.