TV 2/Fyns reporter fangede en af de overnattende gæster på Heartland. Han skal bo i et af luksusteltene, hvor bunden er hævet et godt stykke over jorden. Inde i teltet er der dobbeltmadras og dyner. Med betræk. Og nå ja - indlagt strøm, så gæsterne kan oplade mobilen i løbet af natten.
- Jeg har været på rigtig mange festivaler. Og jeg har prøvet liggeunderlag og luftmadrasser, hvor luften siver ud i løbet af natten. Nu vil jeg prøve luksusudgaven med dyne og madras, fortæller Kasper Arentoft fra Vejle.
- Et iglotelt i styrtregn er bare ikke særligt sjovt.
Han og kæresten har givet 1900 kr. for at sove i teltet. Og han regner da med, at det bliver til seks timers skønhedssøvn.