17-årig vestfynbo efterlyses

En 17-årig mand fra Glamsbjerg-området er stukket af fra en institution på Sjælland, hvor han er anbragt. Politiet mener, han muligvis vil søge mod hjemstavnen.

Den 17-årige er dømt til anbringelse på institutionen i nærheden af Køge. Han stak af derfra i løbet af weekenden og politiet mener, han formentlig vil søge tilbage mod hjemstavnen i Glamsbjerg-området.

Den 17-årige er ca. 170 cm høj, mørkhåret og almindelig af bygning.

Evt. oplysninger til Assens Politi: 64 71 14 48

Oversigt

    Oversigt