Arbejdsprøvning: Ewan skal arbejde 12 minutter om ugen!

Ny absurd sag om arbejdsprøvning i Assens Kommune. Ewan O'Nell skal igen i sengepraktik. 12 minutter om ugen.

Ewan O'Nell er så syg, at han ikke kan holde til mere end 12-15 minutters arbejde - om ugen! Det har han lægens erklæring på.

Alligevel har Ewan O'Nell endnu engang modtaget en afgørelse fra kommunen, der sender ham i arbejdsprøvning med en seng - det er en del af processen med at få tilkendt førtidspension - eller at få et flexjob.

- Det kan ikke være rigtig, at man skal i praktik med en seng igen. Hvad skal jeg så være her for, spørger Ewan O'Nell.

-Der er ikke nogen, der overhovedet kan sætte sig ind i, hvor ondt man har - og hvor ødelagt psykisk man bliver af at blive kastet sådan her rundt, fortæller Ewan O'Nell til TV 2/Fyn.

Assens Kommune leder nu efter en praktikplads, der efterspørger en 12-minutters praktikant - én gang om ugen.

Se meget mere om den sag i vores udsendelse klokken 19.30.

Ewan O'Nells forløb

I 2010 kom Ewan O' Nell til skade i et trafikuheld. Her fik han blandt andet forskubbet to nakkehvirvler.

Han har siden fået smertestillende medicin. Og har samtidig kæmpet en kamp for at få tildelt førtidspension. Uden held.

Han har siden november sidste år været i praktik med 12-15 minutters begrænsede arbejdsopgaver i løbet af en uge.

Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Assens kommune - Dan Gørtz - har tidligere udtalt at Ewan O'Nells sag var trukket for langt.

Oversigt

    Oversigt