Assens får naturpris

Danmarks Naturfredningforening giver tirsdag Assens Kommune en pris for deres indsats for at beskytte naturen.

Assens har været gode mod naturen.

Det mener i hvert fald Danmarks Naturfredningsforening, som tirsdag giver kommunen prisen "fremragende naturpleje."

- Det er meget glædeligt, at Assens Kommune modtager denne flotte pris, siger Lars Kristian Pedersen (V), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Assens Kommune.

Assens får prisen for deres særlige indsats for at bevare naturarven. De har blandt andet foretaget en genregistrering af beskyttede naturområder. Det er første gang, at prisen gives til en kommune.

- Det kan vi godt være stolte af. Det er en flot anerkendelse af det arbejde, der bliver gjort her i kommunen. Prisen er i den grad også lodsejernes fortjeneste, idet mange af vores projekter gennemføres på privatejede arealer, siger Lars Kristian Pedersen.

Assens Kommunes afdeling for Miljø og Natur får overrakt prisen tirsdag.

Oversigt

    Oversigt