Assens Kommune anlægger sag mod læserbrevsskribent

Assens Kommune slæber nu en læserbrevsskribent i retten, fordi han har rettet et personligt angreb på en embedsmand i kommunen.

Læserbrevet "Assens - Fyns svar på Palermo" blev bragt i Fyens Stiftstidende 17. januar. I læserbrevet retter Bjarne Lunden hårde angreb mod Assens Kommunes børn - og ungechef i den såkalte Højrup-sag, hvor kommunen vil placere en institution for vanskelige unge.

- Læserbrevet er et direkte og meget personligt angreb på en af kommunens ansatte. Et angreb, som vi i Økonomiudvalget finder er skudt langt over målet for, hvad god og saglig debat er, siger borgmester Finn Brunse(S).

Kommunen har nu kontaktet en advokat med henblilk på at anlægge en injuriesag mod Bjarne Lunden.

- Vi tager derfor kraftigt afstand til indholdet i læserbrevet og bakker børn- og ungechefen 100 procent op i den pågældende sag, siger Finn Brunse.

Kommunen skal nu mødes med en advokat og i februar bliver det endelig afgjort om der skal rejses en sag.

 

Oversigt

    Oversigt