Assens mangler 36 millioner kroner

Det står sløjt til med økonomien i Assens de kommende år. Udgifterne stiger voldsomt, og indtægterne falder, og det giver et hul på 36 millioner kroner.

Økonomiudvalget førstebehandlede onsdag kommunens budget for 2010-2013, og borgmester Finn Brunse (soc. dem.) kalder i en pressemeddelse situationen meget alvorlig.

Assens Kommune har stigende udgifter til blandt andet handicappede, ældreområdet og psykiatrien.

Til gengæld falder skatteindtægterne, mens der skal udbetales flere dagpenge og mere i kontanthjælp til kommunens indbyggere.

Højere skat giver 15 millioner

Assens Kommune er en af de 41 kommuner, der har søgt Indenrigsministeriet om lov til at hæve skatten.
Det vil kunne give indtægter for 15 millioner kroner.

Assens har allerede fået bevilget 9 millioner kroner fra puljen til økonomisk trængte kommuner.

Oversigt

    Oversigt