Assens-overfald: Politiet har flere mistænkte

Politiet jagter stadig de gerningsmænd, der i går gennembankede en 19-årig pige ved en natbus i Assens.

Politiet havde sendt en patrulje til Assens lørdag eftermiddag, for at anholde en 18-årig kvinde. Hun havde dog et alibi, og derfor måtte politiet lade hende gå.

Kvinden var mistænkt for at være med i en gruppe på fem, der natten til lørdag hev en 19-årig kvinde ud af en bus i Assens. Kvinden blev slået og sparket, og havde hudafskrabninger på kroppen og i ansigtet.

Politiet skal nu bruge søndagen på at efterprøve de henvendelser, der kom ind lørdag aften og nat. I følge vagtchefen er det sandsynligt, at der vil ske anholdelser i løbet af dagen.

Oversigt

    Oversigt