Beboere hjem til skadede huse

Beboerne, der har været evakueret i halvanden uge på grund af den genstridige sukkersilo i Assens, vendte fredag eftermiddag hjem til deres huse.

Flere husejere vendte hjem til huse med skader efter den vellykkede sprængning af siloen fredag middag.

Der er mest tale om smadrede vinduer og afrevne tagsten. Mindst et hus har også fået en revne i muren.

Nedrivningsfirmaet har lovet at reparere skaderne uden beregning.

Omfanget af skaderne var fredag eftermiddag ikke klarlagt.

Oversigt

    Oversigt