Bent Madsens ikoniske gård med fynsk bindingsværk fra 1794 blev for nyligt købt af Realdania efter Bent Madsens død. Men det var Bent Madsens ønske, at hans børn og børnebørn skulle drive gården videre.
- Det er sindsygt dyrt at holde. Det er virkelig dyrt at holde, siger Bent Madsens datter Susanne Hviid Hansen.
Derfor blev familien nødsaget til at sælge gården.
- Vi er nået frem til, at det er det bedste, siger Susanne Hviid Hansen.
I begyndelsen af december købte foreningen Realdania By & Byg Bent Madsens Gård.
Bent Madsens Gård
- Vi ved, at den bliver bevaret for eftertiden. Når Realdania overtager, så er vi sikre på, at de kommer til at stå som den står. Det har været det vigtigste for os, siger Susanne Hviid Hansen.
Dermed slutter en 225 år lang familiehistorie og en ny begynder med Realdania som ejere af bygningen.
Skal ikke være museum
Frants Frandsen er projektleder for Realdania By & Byg, og for ham er det vigtigt, at gården kan anvendes og ikke bare bliver et museum.
- Vi laver ikke museer. Det, vi synes, er vigtigt for kulturarven og for at få den til at leve fremadrettet og klare sig selv økonomisk, er, at den kan anvendes, siger Frants Frandsen.
- Det er vigtigt for os, at der er økonomisk bæredygtighed i hele projektet. Forstået på den måde, at den leje vi får ind, skal som minimum dække den løbende drift og vedligeholdelse af ejendommen.
Frants Frandsen betegner gården som et eksempel på en klassisk bondegård, næsten som man kender dem fra Morten Korch filmene. Og det vil de ikke ændre på. De vil kigge nærmere på, at restaurere el-installationerne.
Glædeligt gensyn med gården
Realdania ejer cirka 60 historiske ejendomme spredt udover Danmark, og de gør det for at passe på ejendommene.
- Vi opbygger en ejendomsportefølje af historiske ejendomme, som er umistelige for den danske kulturarv, siger Frants Frandsen.
- Vi tager kun det, der så at sige ligger på øverste hylder indenfor de her ejendomme, hvor andre måske ikke kan eller vil gøre den indsats, som skal til for at bevare ejendommen, siger Frants Frandsen.
For 12-15 år siden lavede Frants Frandsen forfald per år beregning på gården, så han kendte den i forvejen.
- Det der var glædeligt ved at se den igen, var, at den var meget intakt. Det er et meget fint eksempel på fynsk egnsbyggeskik med fynsk bindingsværk.
Fakta om fynsk bindingsværk
Se hele interviewet med Frants Frandsen her: