Boligboom på Fyn: Se, hvor mange huse der er solgt i din kommune

På fyn er der gang i boligmarkedet. Assens har den tredjehøjeste stigning i boligsalg i Danmark.

Der er gang i boligmarkedet i hele landet, hvor der i gennemsnit blev solgt 5 procent flere huse i 2021 end i 2020. 

Den tendens kan man også mærke på fyn. Her er der ikke en enste kommune der har haft tilbagegang i hussalget. 

quote Vi har stort set udsolgt

Bo Verner Hansen, Chef for boliger ved Augustinus

Det største hop er sket i Assens. Her er der solgt mere end 25 procent flere huse i 2021 end i 2020.

- Boligpriserne i Odense stiger, og det kommer yderkommuner til gavn, siger Bo Verner Hansen, chef for boliger ved ejendomsmæglerfirmaet Augustinus Assens. 

Og der er flere grunde til, at netop Assens er attraktiv for boligsøgende, mener mægleren.

Assens' gode beliggenhed tæt på naturområder med skov og strand er nogle af de ting, Bo Verner Hansen peger på.

- Vi har stort set udsolgt. Vi mangler boliger at sælge. Lige nu har vi 15 skrevet op som allerede er godkendt til køb, siger han.

Nye muligheder

Begejstringen kan også spores helt ind på rådhuset.

Dan Gørtz (V) er formand for Miljø, Teknik og Plan i Assens, og han ser den stigende interesse for boliger i Assens som en stor mulighed. 

- Det styrker virkelig vores økonomi, så vi kan lave nogle nye investeringer. Det gør vi ved på et tidspunkt at kigge på at lave flere pasningsmuligheder, børnehaver, vuggestuer og dagplejere, siger han.

Den store interesse for boliger gør også, at der skal kigges på, om der skal laves flere byggegrunde i kommunen. 

- Vi har rigtig mange planer, vi kommer til at lave mange byggegrunde, både kommunal, men også de private. Det er helt unikt. Vi ser private investorer, der vil lave parcelhusudstykninger, så der er stor interesse, siger Dan Gørtz (V). 

Find din kommune på listen

Her på listen kan du se, hvor mange huse der er solgt i din kommune i årene 2020 og 2021 samt forskellen mellem de to. 

Så mange boliger er der solgt:

01

Assens

02

Kerteminde

03

Nordfyns

04

Middelfart

05

Nyborg

06

Odense

07

Faaborg-Midtfyn

08

Langeland

09

Ærø

10

Svendborg

Oversigt

    Oversigt