Den politiske debat er for hård

Sure kommentatorer og en politisk debat på børnehaveniveau. Sådan lyder kritikken af den politiske debat i medierne fra lokalpolitikere i Assens.

Det er endda en venstremand, der har fået nok af den nådesløse kritik af statsministeren.
- Knap har statsministeren holdt sin nytårstale, før vi skal høre kommentatorerne analysere den på en måde, der nærmer sig voksenmobning, siger Erik Klindt Andersen, der sidder i byrådet i Assens for Venstre.

Og han får opbakning af sin socialdemokratiske kollega, der mener medierne har et ansvar.
- Det handler mere om, hvordan Villy Søvndahl har bundet sin slipseknude end den konkrete politik, siger byrådsmedlem Carsten Smedegaard til TV 2/FYN.

Chefredaktør på Fyns Amts Avis og politisk kommentator, Troels Mylenberg, peger dog også på de sociale medier.
- Det kan blive bedre, men det er samtidig borgerne selv på eksempelvis Facebook, der er med til at sætte standarden for debatten, siger Troels Mylenberg til TV2/FYN.

Oversigt

    Oversigt