Dreng forsvundet ved Fåborg

En 15-årig schweizisk dreng forsvandt søndag ved Fåborg under en cykeltur med sine forældre. Familien var på cykel på vej fra campingpladsen i Ballen til Svanninge Søgård Camping, da drengen blev væk fra forældrene.

Familien havde overnattet i Ballen og var ved 15-tiden på vej på cykel mod campingpladsen ved Svanninge Bakker, og den 15-årige dreng cyklede noget foran forældrene, omkring golfbanen mistede forældrene drengen af syne, men de regnede med, at han var fortsat mod Faaborg. Nu er forældrene indlogeret på campingpladsen Svanninge Søgård Camping, men drengen er stadig ikke dukket op.

Drengen hedder Jonas Mehr, han er spinkel og cirka 150 centimeter høj. han er iført hvide shorts, beige tshirt, beige sandaler og en lilla cykelhjelm. Han kører på en blå cykel med oppakning.

Har nogen set drengen kan man enten kontakte campingpladsen på 62 61 77 94 eller Assens Politi på 64 71 14 48.

Oversigt

    Oversigt