En person er varetægtsfængslet: Ung mand stukket to gange i maven

En 25-årig mand er blevet stukket i maven med en kniv to gange efter et slagsmål. Politiet leder efter fire-fem potentielle gerningsmænd, som forsvandt fra stedet.

En person er stukket i maven med en kniv i Nørregade i Assens. Stedet er afspærret, og flere politipatruljer til stede.

Flere personer var i slagsmål på gaden, hvilket formentlig har ført til knivstikkeriet.

- Vi leder lige nu efter gerningsmænd. Der har formentlig været seks-otte stykker, men de var væk, da vi kom frem. Der lå kun ham, som var blevet stukket, siger vagtchef ved Fyns Politi Hans Jørgen Larsen.

Opdatering
Clock25. nov 2019, kl. 05:42
Thomas Bentsen oplyser mandag morgen, at manden er blevet stukket med kniv to gange. Han har natten til mandag været under behandling og er uden for livsfare. Det har ikke været muligt at afhøre manden. Der er én person anholdt i sagen. Han vil senere blive fremstillet i grundlovsforhør. Ifølge vidner har der været fire-fem personer på gerningsstedet. Ingen har endnu meldt sig.
Clock25. nov 2019, kl. 16:42
Mandag eftermiddag blev en person ved et grundlovsforhør i Retten i Odense varetægtsfængslet i en uge, oplyser politikommissær ved Fyns Politi Jack Liedecke til TV 2/Fyn. Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og der var dermed ikke adgang for pressen.

Fyns Politi har sendt specialhunde og efterforskere til området, hvor der lige nu ligger blod på vejen. De skal nu have undersøgt, om det er fra den knivstukkede eller en af gerningsmændene.

Manden, der er blevet stukket af kniv, er bragt til sygehuset med i hvert fald ét knivstik. Han var ved bevidsthed, men politiet har endnu ikke kunnet afhøre ham.

Politiet undersøger omstændighederne og beder om at vise hensyn og finde alternativt rute. Manden er uden for livsfare. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Politiet er på vejen, hvor der lige nu er afspærret.
Politiet er på vejen, hvor der lige nu er afspærret.
Foto: Mathias Øgendal
Der er flere politibiler på gerningsstedet.
Der er flere politibiler på gerningsstedet.
Foto: Mathias Øgendal

 

Oversigt

    Oversigt