Hårde straffe for hjemmerøveri

En 22-årig mand fik syv års ubetinget fængsel og en 16-årig mand fik fire års ubetinget fængsel for hjemmerøveri i Tommerup i juli.

To maskerede røvere dukkede natten til mandag 23. juli op hos en 75-årig mand på Teglværksvej i Tommerup.

Klokken 00.26 ringede de på døren, og trængte ind. Den ene havde en pistol.

De 75-årige mand blev truet med pistolen til at sidde på en stol i køkkenet, mens de to røvere gennemrodede hjemmet for værdier. Her gik de blandt andet efter penge og medicin.

En 21-årig mand fra Tommerup og en 16-årig mand fra Nordjylland blev anholdt samme dag og sigtet for hjemmerøveriet begået natten til mandag. De to anholdte erkendte røveriet.

De hårde straffe på syv og fire års fængsel til de to unge mænd skyldes en skærpelse af straffen for hjemmerøverier, som trådte i kraft i sommer, skriver Fyens.dk.

Oversigt

    Oversigt