Helnæs er stedet, hvor man kan koge muslinger på stranden

Det er hele turen værd at køre til Helnæs, for naturen er unik for Fyn.

Med fantasien som følgesvend, kan man på sin travetur på Helnæs føle sig hensat til bjerge.

- Her fra bakkerne på Helnæs er der en helt utrolig udsigt. Og kommer man lidt op ad dagen, kan man være heldig at se den flyvende dør. Med den mener jeg jo havørnen, der jager alt fra gæs til fiskehejre på engene på Helnæs, fortæller naturformidler Emil Sanderhoff.

Hans tip til en tur til Helnæs er at parkere på parkeringspladsen, der ligger til højre, når man er kommet over dæmningen til øen. Derfra kan man både gå ned på stranden på øens vestlige side og tænde sig et bål og eventuelt koge sig nogle blåmuslinger.

Men man kan også krydse vejen og gå på bakkekamme, der leder tankerne hen på vandreture i bjergene.  

 

Send os dine fotos