Hunde jagtede designertyve over by og mark

Natten til torsdag jagtede politiets hundepatruljer en tyv gennem Vissenbjerg og over marker. De fangede ham, men spor viser, at der stadig er endnu en tyv på fri fod.

Klokken kvart over midnat natten til torsdag modtog Fyns Politi et opkald fra en beboer på Ærtekilen i Vissenbjerg. Han var blevet vækket af en puslen i huset. 

- Det viser sig, at man har lavet et indbrud i huset derude. Man har har stjålet designmøbler - lamper og stole, fortæller Lars Thede, der er vagtchef ved Fyns Politi torsdag morgen til TV2/ Fyn. 

Da der ikke gik lang tid fra indbruddet skete til politiet var på stedet, satte politiet efter gerningsmændene i håb om at finde dem på flugt. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Man finder en trailer med alle de stjålne designmøbler i. Den stod klar til at tranportere alle tyvekosterne væk i, oplyser vagtchefen. 

Efter fundet af traileren sætter man hundepatruljer ud i området for at løbe tyvene op.  

- Hundepatruljer søgte efter gernignsmænd gennem hele Vissenbjerg og videre ud over marken. Efter en halv times søgning fandt hundene en gerningsmand, fortæller Lars Thede og fortsætter:

- Det viser sig at være en 25-årig mand fra den nordvestlige del af Odense. Mere ved vi ikke endnu, da han først skal afhøres her til morgen. 

Ud fra spor fundet i jagten på designmøblerne og i huset, hvor indbruddet fandt sted, er der endnu en gerningsmand. Vedkommende er desværre stadig på fri fod. 

Vagtchefen fortæller, at Fyns Politi nu sætter ind på at fange den anden gerningsmand og afhøre den tilfangetagende 25-årige mand. 

Oversigt

    Oversigt