Hvem er millionær? Fynsk Lotto-vinder efterlyses

Danske Spil har endnu ikke hørt fra fynsk vinder af milliongevinst.

3.000.000 kroner venter på en fynsk millionær.

En Lotto-kupon købt på Fyn udløser halvdelen af førstepræmiepuljen på 6.000.000 kroner ved lørdagens lottotrækning. Den anden halvdel af præmien går til en vinder fra Vordingborg.

Siden lørdag har de to vindere dog ikke givet lyd fra sig, og pengene har stadig ikke fundet sine rette ejermænd.

Vinderkuponen blev købt i SuperBrugsen på Algade i Haarby, der ligger i Assens Kommune.

2. vinder fra Assens i år

Det er anden gang i år, der udråbes en lottomillionær fra Assens Kommune, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

I første uge af 2020 vandt en person nemlig en million kroner på Danske Spils Millionærgaranti. Det er en ekstra trækning blandt alle spillede rækker.

Tjek tallene: Er det dig, der har vundet?

Ifølge Danske Spil blev lørdagens vinderkupon købt for 160 kroner.

Oversigt

    Oversigt