I Assens kæmper de for et forståeligt dansk

I Assens Kommune gøres der en indsats for at borgere og politikere kan forstå indholdet i de kommunale dagsordener. Men der er kun på vej mod et let forståeligt dansk.

Der er langt mellem dem, som kan forstå en kommunal dagsorden.

Det viste en simpel test, som TV 2/Fyn forleden lavede.

Her blev fem landbrugselever på Kold College og to lærerstuderende fra UCL i Odense udsat for en test, hvor de fik et uddrag fra en dagorden.

Og de forstod ikke et kuk af det:

"Det er bare volapyk", "det er ret sort snak" og "det er bare bogstaver. Jeg fatter det ikke", var nogle af reaktionerne.

Men sådan behøver det ikke at være. I Assens Kommune har man siden foråret sidste år arbejdet med at få luget ud i det lixtunge embedsmandsprog og få indført et forståeligt, dagligdags dansk i dagsordenerne.

Samtidig er ofte adskillig sider lange dagsordener blevet kogt ned til én A4-side.

Man har således i Assens Kommune søgt mod et sprog, som ikke kun kan forstås af borgerne, men også af alle politikere.

- Det her kan forstås af alle uanset uddannelsesniveau, så det er en god ting, siger byrådsmedlem Mogens Mulle Johansen (SF).

Det skal være kort og fængende

Plan- og Kulturchef Peter Nielsen er en af dem, som har arbejdet med bekæmpelsen af det ofte uforståelige sprog.

- Man skal skrive lidt anderledes. Det bliver man simpelthen nød til, siger han og erkender, at det er hans opgave at kunne formidle til borgerne og politikerne:

- Det er det, der er tilgangen her. Vi skal skrive kort og fængende for at kunne kommunikere fagligt vanskeligt stof.

Efter et år blev indsatsen, som er døbt "Den gode sagsfremstilling", evalueret, og her kunne man tydeligt aflæse, at det har virket.

Assens er kun på vej

I det statistiske materiale kan man se, at mængden af svære ord og antallet af svære sætninger er faldet drastisk, men også de grafiske visninger af tal er blevet gjort simpel, ligesom sideopsætningen er blevet gjort lettere at gennemskue.

Men man er ikke helt i mål endnu, siger Peter Nielsen.

- Lixtallet kan komme længere ned. og det er et eksempel på, at vi øver os i at blive bedre.

- Jeg sidder ikke og siger, at vi er super dygtige og super gode, jeg siger vi har lagt noget om og vi øver os på at lave en bedre kommunikation.

 

Oversigt

    Oversigt