Indbrud lukker vandværk

260 husstande ved Brydegård må undvære vand i hanerne et par dage efter et indbrud i Brydegård og Omegns Vandværk. Myndighederne frygter, at der kan være hældt noget i vandet.

I tidsrummet fra lørdag aften til søndag morgen har nogen brudt et vindue op og været inde i Brydegård og Omegns Vandværk.

Myndighederne frygter, at der kan være hældt noget i vandet og tager ingen chancer.

Vandforsyningen er afbrudt til 260 husstande, mens man undersøger, om der er noget galt med vandet.

Det kan tage nogen tid, hvorfor man er igang med at koble de 260 husstande på Haarby Vandværk i stedet. Det ventes at kunne gøres mandag, oplyser vagthavende ved politiet i Assens.

I løbet af søndag eftermiddag vil der blive uddelt information til samtlige berørte husstande.

Oversigt

    Oversigt