Kalkovn væltet i Assens

Kalkovnen på sukkerfabrikken i Assens blev fredag væltet med en sprængladning. Det sker som led i oprydningen efter fabrikkens lukning.

Den 54 meter høje kalkovn blev opført i 1990 og skal væk som led i fjernelsen af de mest fabriksagtige bygninger på sukkerfabrikken.

Danisco står for oprydningen og fjernelse af de grimmeste dele af fabrikken, mens de mere bevaringsværdige bygninger bliver stående og kan indgå i Assens Kommunes kommende planer for området.