14-årige Julius lider af en svær bindevævssygdom.
- Julius kan ikke gå uden sine skinner, for han kan ikke støtte på sine ben. Så når han ikke har dem på, så skal han have hjælp til alt. Også bad og toiletbesøg, fortæller Lisette Terkildsen, der er mor til Julius.
Det betyder, at Lisette Terkildsen ofte mister arbejdsdage, når Julius skal til behandling. Familien har derfor brug for økonomisk støtte fra kommunen.
- Jeg kan ikke arbejde fuldtid, når jeg er nødt til at tage fri for at køre Julius. Nogle gange flere gange om ugen, fortæller hun.
Vil forlænge fristen
Officielt er den nuværende sagsbehandlingstid i Assens Kommune på mellem to og fire uger. Men i virkeligheden har kommunen en længere sagsbehandlingstid.
Derfor vil kommunen nu hæve den officielle sagsbehandlingstid. Forslaget går på at hæve kommunens sagsbehandlingstid til otte uger.
Det vil betyde, at familier med handicappede børn, herunder Julius og hans mor, skal vente endnu længere på økonomisk hjælp. Det er Lisette Terkildsen ked af.
- Det er uhensigtsmæssigt at have mere end to til tre ugers ventetid. Det medfølger en stor uvished for både ens arbejdsplads og ens private økonomi. Det skaber en usikkerhed i, om man får lov til at fortsætte, som man hidtil har kunnet, uddyber Lisette Terkildsen.
Politikere skal mødes mandag
På mandag vil politikere fra udvalget i Uddannelse, Børn og Familie tage stilling til sagen. De skal beslutte, om sagsbehandlingstiden skal forlænges. Og det forbavser kommunens handicapråd, at de slet ikke er blevet hørt.
Assens Kommunes nuværende frist på to til fire uger er kort sammenlignet med andre kommuner, hvor fristen kan være op til 12 uger.
Anne Line Bæk Søgaard er medlem i Assens Handicapråd, og hun afviser heller ikke, at sagsbehandlingstiden i nogle tilfælde sagtens kan være otte - eller måske endda endnu flere uger.
- Ved en førstegangsansøgning kan det tage lang tid at indhente de oplysninger, som man har brug for. Men hvis man allerede er inde i systemet, for eksempel ved en forlængelse af noget, så burde det ikke tage så lang tid, fortæller hun.
Handicaprådets manglende stemme
Anne Line Bæk Sørensen ville gerne dele handicaprådets input til emnet. Derfor er hun også uforstående over for rådets manglende stemme i sagen.
- Det er jo lidt derfor, at vi er der. For at kunne spare med politikere og borgere, i forhold til hvad der er hensigtsmæssigt, fastslår Anne Line Bæk Søgaard.
Sara Emil Baaring (S), der er medlem af byrådet, mener også, at handicaprådet bør inddrages. Hun mener ikke, at der kan træffes en beslutning før, at de er blevet hørt.
- Det er netop sådan en sag, hvor vi typisk ville have inddraget vores handicapråd. Især fordi vi netop har en repræsentant siddende fra børnehandicap. Vores oplæg fra Socialdemokratiet er derfor også, at vi får inddraget rådet og eventuelt holder et dialogmøde med dem, fortæller Sara Emil Baaring (S).
Venstre har jo flertal i udvalget, så selvom I siger, at I ikke vil træffe en beslutning, kan der jo godt blive truffet en beslutning på mandag?
- Ja, de kan jo sagtens trække af, hvis det er det, de har lyst til. Men fra Socialdemokratiets side af, så har vi brug for mere viden omkring emnet og flere input fra brugerne.
Formand for udvalget, Uddannelse, Børn og Famile, Mogens Mulle Jørgensen (SF), ønsker ikke at udtale sig inden mødet. Det samme gør sig gældende for næstformand i rådet, Nikolaj Leed Henriksen (V).