Lukket sukkerfabrik skaber travlhed

Lukningen af Assens Sukkerfabrik betyder fra mandag ekstra travlhed på havnen i Assens.

Istedet for at køre til sukkerfabrikken kører lastbilerne nemlig nu til havnen, hvor roerne lastes  og sejles til sukkerfabrikken i Nakskov.

I alt 500 fynske roeavlere er med i det selskab, som står for både optagning og transport. Og i alt skal der frem til midten af januar udskibes 360.000 tons roer fra Assens.

- I første omgang er der lavet aftaler for i år, og om det fortsætter herefter, afhænger af om det bliver ved med at være rentabelt, siger direktøren for firmaet Roetransport Assens A/S, Erik Rydholt Poulsen.

Oversigt

    Oversigt