Menighedsråd på plads uden kamp

Kun fire af Fyns 177 sogne holdt kampvalg om pladserne i menighedsrådet.

Vissenbjerg Sogn er et ud af blot fire sogne på Fyn, hvor der bliver afholdt valg. I resten af sognene blev det aftalt i menighedsrådene.

- Det er vigtigt at folk møder op. Det er et vilkår, som der er - det er overordenligt udemærket, fortæller sognets menighedsrådsformand, Hans Peder Christiansen.

16,7 procent af sognets borgere mødte frem til urnen, og de gav det siddende menighedsråd mandat til en ny periode med hele 93 procent af stemmerne.

- Som kristen, så er det vigtigt, at jeg er med til at pege på de mennesker, der skal være med til at træffe beslutninger i kirken, fortæller Lotte Knudsen, som selv stemte til valget.

Der er valg til menighedsrådet igen om fire år.

Oversigt

    Oversigt