Mor til to-årige Emilie: Hvorfor får min datter ikke hjælp med madpakken?

Sundhedsstyrelsens retningslinjer dækker ikke alle detaljer. De enkelte børnehaver og vuggestuer må selv finde løsninger, og det kan skabe usikkerhed.

- Jeg undrer mig over, at pædagogerne ikke må hjælpe min datter med at åbne hendes yoghurt til frokost?

Sådan lyder det i et spørgsmål til TV 2/Fyn fra Christina Hansen, mor til Emilie, der lige er begyndt i børnehave.

- Min datter er snart tre år, og hun kan åbne næsten alt selv. Dog kan hun ikke åbne sin yoghurt selv, den har hun derfor ikke fået. Pædagogerne melder tilbage, at de på grund af smittefaren ikke kan hjælpe Emilie med ting i hendes madpakke, som hun ikke selv kan åbne. Hvorfor skal det være sådan, spørger Christina Hansen.

Pædagogerne er i tæt kontakt med børnene i flere andre situationer, for eksempel når de skal trøstes, eller når de skal hjælpes på toilettet, så hvorfor ikke også ved frokost?

SPØRGSMÅL FRA EN FYNBO

Det korte svar er, at sådan en beslutning bliver taget på den enkelte daginstitution ud fra deres individuelle vurdering. Det betyder med andre ord, at Christina Hansen må tage kontakt til institutionen og spørge til begrundelsen for, hvorfor Emilie ikke kan få hjælp til at åbne sin medbragte yoghurt.

Frokost håndteres forskelligt

Det er nemlig op til de enkelte børnehaver og vuggestuer at vurdere, hvordan man bedst muligt håndterer frokosten.

Der kan være store forskelle på den vurdering alt efter de lokale forhold. Det står klart, da TV 2/Fyn kontakter forskellige institutionsledere rundt om på Fyn.

For eksempel har en del børnehaver faste traditioner med at spise udenfor omkring et bål, og nogle steder er bålmaden stadig en del af programmet, andre steder er det droppet. Nogle steder bliver børnene hjulpet med at åbne ting i madpakken, andre steder skal børnene kunne håndtere det hele selv.

- Sundhedsstyrelsens retningslinjer dækker godt, men går ikke ned i alle detaljer. De enkelte institutioner skal selv finde løsninger, der fungerer lokalt, siger Marianne Hjord Olsen, pædagogisk konsulent i Nyborg Kommune.

- Moderens spørgsmål rammer en problemstilling, som er meget relevant lige nu, hvor daginstitutionerne genåbner. Og madpakken kan være en ømtålelig sag, understreger Marianne Hjord Olsen.

quote Madpakken kan være en ømtålelig sag

Marianne Hjord Olsen, pædagogisk konsulent

- Mange forældre lægger megen kærlighed og omtanke i lige præcis madpakken, som børnene får med. Derfor kan det være et sårbart område at bevæge sig ind i, når der skal stilles nye krav eller gennemføres begrænsninger for, hvad forældrene må putte i madpakken, forklarer Marianne Hjord Olsen.

Instrukser skal begrænse smitte

Sundhedsstyrelsen har udstedt retningslinjer og instrukser i forbindelse med genåbning af dagtilbud. Formålet er at begrænse udbredelsen af smitte med covid-19.

Retningslinjerne fortæller, hvordan man skal forholde sig til mad i daginstitutionen, blandt andet skal al mad portionsanrettes, alle skal vaske hænder grundigt før og efter maden, og alle skal sidde med afstand til hinanden. Se den seneste version her. 

Der er imidlertid ikke udstedt specifikke regler om, hvordan personalet skal hjælpe, hvis børnene har brug for hjælp til at åbne flasker, bøtter eller anden emballage.

Det har fået nogle kommuner til at supplere med ekstra rådgivningsmateriale til daginstitutionerne, men det er kun vejledende.

Bålmad eller ej?

TV 2/Fyn har undersøgt forholdene omkring frokost i en række børnehaver og vuggestuer, og der er stor forskel på, hvordan tingene løses i de enkelte institutioner.

- Vi prøver at skabe et miljø, hvor der er plads til at tage nye beslutninger dag for dag. Vi lærer hele tiden nyt i denne tid, siger Karin Ladefoged, områdeleder for dagtilbuddene i Assens-området.

- Det vigtigste lige nu er at passe på hinanden, altså at minimere smittefaren. Under det ligger så de pædagogiske værdier, siger Karin Ladefoged.

I Assens gennemføres frokosten efter et nøje tilrettelagt program, hvor smitte forsøges forhindret på flere forskellige måder. Madpakkerne samles i en kasse, hvor børnene selv tager den, og under frokosten er der baljer med vand og rene klude, som skal bruges for at opretholde en optimal hygiejne, både blandt børnene og de ansatte.

Pres fra flere sider

- Det er en udfordring at skulle leve op til krav fra tre steder samtidig. Vi skal indfri forventningerne fra sundhedsmyndighederne, fra vores medarbejdere og fra forældrene. Det er et pres, siger Karin Ladefoged.

I Nyborg Kommune har områdeleder Mira Nymo Wessels besluttet at droppe den ugentlige maddag over bål.

- Det ville skabe en smitterisiko at dele fælles mad fra bålet. Vi er også meget opmærksomme på det med at åbne emballage, fordi tingene skal bevæge sig rundt mellem flere hænder. Lokalt har vi her i Åhaven i Ørbæk og Skattekisten i Frørup indtil videre bedt forældrene om ikke at give børnene ostehapser, yoghurt og den slags med i madpakken, hvis børnene ikke selv kan pakke det ud, fortæller Mira Nymo Wessels.

Mor stadig forundret

Da TV 2/Fyn melder tilbage til Emilies mor med svar, er hun tilfreds med oplysningerne, men stadig lidt forundret.

- Jeg ved, at der er mulighed for handsker på arbejdspladsen, for pædagogerne bruger handsker, når der skiftes ble. Jeg arbejder selv på et demensplejecenter. Her er vi ofte meget tætte med beboerne, fordi det er sådan man bedst guider dem. Blandt andet derfor undrer det mig stadig, at forholdene i børnehaven er anderledes, siger Christina Hansen.

I øvrigt kastede TV 2/Fyns undersøgelser blandt de fynske daginstitutioner et konkret løsningsforslag af sig: Hæld yoghurten over i en anden bøtte derhjemme, som barnet selv kan åbne.

Og for de pædagoger, som kan være presset i en konflikt mellem sundhedsfaglige og pædagogiske hensyn, har Sundhedsstyrelsen i denne uge udgivet et faghæfte til inspiration og hjælp til medarbejdere i dagtilbud for børn i alderen 0 til 6 år.

Her giver styrelsen gode råd til, hvordan man i børnehøjde kan efterleve de sundhedsfaglige retningslinjer. Faghæftet kan læses her.

 

Oversigt

    Oversigt