Politiaktion: Bevæbnet mand anholdt i nat

Efter en flere timer lang politiaktion overgav en mand fra Haarby sig til politiet og blev taget med til stationen.

En 49-årig mand er natten til lørdag blevet anholdt under en politiaktion i Snave i Haarby.

Politiet havde forud for anholdelsen modtaget en anmeldelse om, at manden havde udvist truende adfærd, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard.

- Han var bevæbnet og havde afsagt nogle trusler. Hvis vi skønner, at han er potentielt farlig, har vi en mere forsigtig tilgang, siger han.

- Derfor afspærrede vi området og fik snakket ham ud til sidst.

Taget med til stationen

Den 49-årige mand var alene i huset, hvor han havde et uidentificeret våben.

- Det ligner umiddelbart et luftvåben, men vi skal lige have undersøgt det nærmere, siger vagtchefen.

Manden blev anholdt uden yderligere dramatik kvart i fem lørdag morgen og taget med til stationen. Ingen er kommet til skade i forbindelse med aktionen.

Oversigt

    Oversigt