Realdania overtager Bent Madsens Gård

Realdania By & Byg køber den velbevarede fynske bindingsværksgård kaldet Bent Madsens Gård.

Med købet af  ”Bent Madsens Gård” vil Realdania By & Byg sikre, at gården bevares for eftertiden.

”Bent Madsens Gård” er en fin eksponent for fynsk bindingsværk og som et velbevaret eksempel på en bygningstype - bondegården - som i århundreder har præget det danske landskab, vil gården bidrage til fortællingen om den danske kultur- og bygningsarv, skriver Realdania By & Byg i en pressemeddelelse.

– Vi er meget glade for købet af den fynske bindingsværksgård. Der er blevet passet godt på gården, og vores mål er at fastholde dens udtryk og autenticitet og bevare den for eftertiden, siger administrerende direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld.

Skal levendegøre fortællingen om fynsk bindingsværk

Gården skal bidrage til at levendegøre fortællingen om fynsk bindingsværk som en særlig egnsbyggeskik og fortællingen om en dansk bygningstype, som i århundreder har præget det danske landskab og den danske selvforståelse.

- I dag er der kun et fåtal tilbage af de hundredvis af gårde, som frem til anden verdenskrig endnu prægede det fynske landskab, siger Peter Cederfeld.

Bent Madsens Gård vil nu indgå i Realdania By & Bygs samling af godt 60 historiske ejendomme, der repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år.

Bent Madsens Gård

Fakta om fynsk bindingsværk

Oversigt

    Oversigt