Skallebølle-vand forurenet

Skallebølle Vandværk anbefaler alle 300 forbugere at koge drikkevandet.

En vandprøve fra 4. december viser, at vandet har et alt for stort indhold af coli-bakterier.

Efter samråd med Embedslæge-institutionen for Region Syddanmark har Assens Kommune besluttet, at forbrugerne skal koge vandet, inden det benyttes til drikke og husholdningsbrug.

Der er taget prøver igen i dag, som vandværket afventer resultatet af i aften eller i løbet af lørdag.

Så snart kogeanbefalingen er ophævet, vil der blive givet meddelelse via vandværkets webside.

www.skalleboellevand.dk

Oversigt

    Oversigt