Skoleleder meldt til politiet

Fynsk skoleleder beskyldes for at ydmyge og krænke to drenge for at møde i skole uden nissehue. Sagen er nu meldt til politiet.

I december måned skulle alle på skolen bære nissehuer og en dag blev to drenge uden nissehuer kaldt op på scenen.

De skulle hoppe ned i en sort affaldssæk, og skolelederen bad dem tage tøjet af pånær underbukserne.

Herefter stak skolelederen en hånd med en saks ned i en af sækkene og sagde, at han ville klippe drengenes tissemænd af.

Fyns Politi har i dag torsdag modtaget en anmeldelse via telefon fra en af forældrene på Strandmølleskolen. Det fortæller Anders Lundegaard leder af lokalpolitiet i Assens til TV2/Fyn.

Har tillid til skolelederen

Næstformanden for Strandmølleskolens bestyrelse, Thomas Hald, siger til TV2/Fyn, at bestyrelse fortsat har tillid til skolelederen.

- Men hvis politiet mener, der er foregået noget strafbart vil bestyrelsen genoverveje om man har tillid til skolelederen, siger Thomas Hald til TV2/Fyn.

Oversigt

    Oversigt