Skolepatrulje fra Assens vinder 10.000 kroner

Fem skolepatruljer i hele landet har hver vundet 10.000 kroner i en konkurrence. En af vinderne er Strandmølleskolen i Assens.

Tusindvis af børn over hele landet møder i skole før alle andre, fordi de er med i en af de mange skolepatruljer, hvor de hjælper de mindste børn sikkert over vejen.

Skolepatruljerne er med andre ord hverdagens helte, mener Sikker Trafik.

Derfor har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden valgt at belønne fem skolepatruljer med en ekstraordinær stor præmie på 10.000 kroner.

I hver region har skolepatruljer sendt foto eller en video ind af dem selv i arbejde og så er der udtrukket en vinder i hver region.

Vinderne af årets Skolepatruljekonkurrence er:

  • Havdrup Skole, Havdrup, i Region Sjælland
  • Hillerødsholmskolen, Hillerød, i Region Hovedstaden
  • Strandmølleskolen, Assens, i Region Syddanmark
  • Hammerum Skole, Herning, i Region Midtjylland
  • Tingstrup skole, Thisted, i Region Nordjylland

Oversigt

    Oversigt