Slagsmål udløste alarm i Haarby

Fyns Politi fik torsdag nat melding om at en mand i Haarby var stukket med en kniv i halsen og blødte kraftigt. Men manden havde blot været i slagsmål med en yngre kvinde.

Klokken 23.25 fik Fyns Politi meldingen om at en mand lå blødende i Haarby efter et knivstikkeri. Politi og ambulance blev sendt til stedet, men det viste sig hurtigt at den stærkt alkoholpåvirkede 55-årige mand kun havde overfladiske skrammer i halsen.

Politet opsporede kort efter en 32-årige kvinde, der ligeledes havde blodige skrammer i halsen.

Det viste sig at parret havde været oppe at slås og tilsyneladende var rullet rundt i nogle glasskår. Den 55-årige mand blev sendt en tur på skadestuen, men har ikke alvorlige skader efter slagsmålet.

Oversigt

    Oversigt