Stjal solbriller for en formue

To mænd begik natten til onsdag indbrud hos to optikere på Fyn. I Glamsbjerg blev udbyttet 2-300 solbriller.

Politiet fik klokken 2.11 natten til onsdag en alarm fra optikeren i Algade i Assens. En rude var knust i forretningen og vidner havde set en bil forlade området.

Senere fandt politiet den efterlyste bil i Odense og i bilen lå de mange hundrede solbriller. De to mænd på 32 og 39 år blev anholdt, men da politiet kontaktede optikeren i Assens kunne han fortælle, at det kun var lykkedes for tyvene at smadre en rude, og at der ikke var stjålet noget.

I løbet af onsdag morgen fik politiet så en anmeldelse fra en anden optiker i Glamsbjerg som havde fået stjålet et stort parti solbriller.
De to mænd vil nu blive sigtet for indbrud i de to forretninger.

Oversigt

    Oversigt