Tankanlæg udbrændt nytårsmorgen

Den tidligere tankstation på Sandager Kirkevej i Sandager nord for Assens udbrændte tidligt nytårsmorgen. Politiet ved endnu ikke, hvad branden skyldes.

Beredskab Fyn modtog klokken 05.47 alarm om brand på den gamle tankstation på Sandager Kirkevej i Sandager nord for Assens.

Den tidligere tankstation, der nu fungerer som tankanlæg, har kun hovedbygningen tilbage, og da brandvæsenet ankom til stedet, var bygningen allerede overtændt.

Branden er nu slukket, og tilbage er arbejdet med først at få afklaret, hvad branden skyldes, og efterfølgende at få ryddet op.

- Vi har intet bud på årsagen endnu, men der er ikke fare for at den nu her spreder sig til tankanlægget, siger vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede.

Vagthavende indsatsleder ved Beredskab Fyn, Jørgen Krog, mener dog, at branden kan være påsat. 

- Jeg kan se, at der var ild i begge ender af huset. Der er 25 meter imellem, derfor ville det være mærkeligt, hvis en raket har ramt i hver ende, siger Jørgen Krog. 

Det er Fyns Politis opgave, at vurderer om branden er påsat. 

Oversigt

    Oversigt