En særtransport havarerede fredag eftermiddag på motorvejen udfor rastepladsen Ålsbo i retning fra Odense mod Middelfart.
Stedet kan passeres med forsigtighed, og det skaber kø oplyser Vejdirektoratet på sin hjemmeside.
Vejhjælp er på vej, men ventes først fremme klokken 15.30.
I den modsatte vejbane var højre spor spærret af et uheld mellem afkørsel 58b Middelfart og 58a Middelfart Ø. Vejhjælpen er på stedet og ventes at være færdig klokken 15.
Der er kun sket materiel skade, oplyser Fyns Politi, som endnu ikke har fuldt overblik over, hvad der præcis er sket.
Artikel opdateret klokken 15.48.