Ulykker sker, når I mødes i krydset: Hvis du nu bruger to sekunder mere ...

To ud af tre alvorlige cyklistulykker sker i et kryds. Derfor bakker seks fynske kommuner nu op om ny kampagne, der skal få flere cyklister sikkert gennem trafikken. Det handler om at bruge to sekunder.

Når vejret er godt, myldrer cyklisterne frem på de fynske veje. Men cyklister er stadig særligt udsatte i vejkryds, hvor de mest alvorlige ulykker sker. 

Derfor skyder Rådet for Sikker Trafik tirsdag en ny landsdækkende kampagne i gang, der hedder "Brug 2 sek. mere".

Opfordringen om at bruge to sekunder mere hænger flere steder ved fynske vejkryds.
Opfordringen om at bruge to sekunder mere hænger flere steder ved fynske vejkryds.
Foto: Anders Høgh

Seks fynske kommuner bakker op om kampagnen, der skal få cyklister og bilister til at bruge et par sekunder mere til at orientere sig i vejkryds. 

- Hvert forår er der mange af kommunens borgere, som finder cyklen frem og bruger den til både arbejde og fritid. I Assens Kommune bakker vi op om kampagnen, for det er en god og vigtig påmindelse om, at vi skal huske at være opmærksomme i trafikken både som cyklist og bilist, siger Dan Gørtz, der er udvalgsformand for Miljø, Teknik og Plan i Assens Kommune.

På Fyn er Assens, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense og Svendborg med i kampagnen. 

81 cyklister dræbt

Ifølge Rådet for Sikker Trafik kunne mange af krydsulykkerne ofte været undgået, hvis cyklisten eller bilisten havde brugt lidt mere tid på at orientere sig.

Sådan sker ulykkerne
Sådan sker ulykkerne
Foto: Grafik Rådet for Sikker Trafik

- Vi opfordrer både cyklister og bilister til at bruge lidt længere tid på at kigge sig for, inden de kører igennem et kryds. Det er i alles interesse, og det er et fælles ansvar, at vi kommer sikkert frem i trafikken, siger Michelle Laviolette, der er seniorrådgiver i Rådet for Sikker Trafik.

Tal fra Rådet for Sikker Trafik viser, at 81 cyklister blev dræbt og 1.744 alvorligt kvæstet i krydsulykker i perioden 2012 til 2016 i hele Danmark. Ifølge Fyns Politi blev 152 cyklister dræbt eller alvorligt kvæstet i samme periode. 

Men tallene er formentlig meget højere, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik, da mange cyklistulykker ikke bliver anmeldt til politiet. 

De anmeldte sager alene svarer til, at to ud af tre alvorlige cyklistulykker netop sker, hvor vejene går på tværs af hinanden. Imens andre ulykkestyper i trafikken falder, er antallet af cyklistulykker i kryds ikke reduceret, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik. 

Ny landsdækkende kampagne skal få cyklister - og bilister til at bruge et par sekunder til at tænke sig om, inden de kører videre i et kryds.
Ny landsdækkende kampagne skal få cyklister - og bilister til at bruge et par sekunder til at tænke sig om, inden de kører videre i et kryds.
Foto: Anders Høgh

De gode råd: 

 

Oversigt

    Oversigt