Vandskibane på land graves ud: - Vi tager første prøvetur i juli

En gravemaskine begyndte mandag morgen at grave ud til en kommende kabelpark til vandski og wakeboard ved Arena Assens. Banen forventes klar til prøveture i slutningen af juli.

- Det er helt vildt, at vi er nået hertil så hurtigt, siger en begejstret formand for Assens Cable Club, Mikkel Fog, som er en støtteforening til projektet Assens Cable Park.

Ideen opstod i december 2021. I marts året efter besluttede politikerne i Assens Kommunes Udvalg for medborgerskab, kultur og beskæftigelse så at give brugsret til arealet til og med udgangen af 2023 og Dansk Vandski og Wakeboard Forbund gav tilsagn om gratis at udlåne en kabel bane i en sæson.

Og mandag morgen kunne Mikkel Fog så fortælle, at Nordea-fonden netop har doneret 200.000 kroner til projektet.

- Det betyder, at vi kan købe banen, og at vi ikke skal levere den tilbage til Dansk Vandski og Wakeboard Forbund efter denne sæson, fortæller Mikkel Fog.

Går alt vel kan der tages de første prøveture i slutningen af juli og banen kan åbnes for offentligheden i begyndelsen af august..

Borgmester Søren Steen Andersen (V) fik hjælp af et par små hænder, til at tage det første spadestik.
Borgmester Søren Steen Andersen (V) fik hjælp af et par små hænder, til at tage det første spadestik.
Foto: Ole Holbech

Borgmester fra Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V), fik lov til at tage det første spadestik i silende regn mandag morgen. Og han glæder sig over, at Assens nu får en kabelpark til vandski og wakeboard.

- Jeg ved, at der er masser af frivilligt drive i det her. Det er et stort aktiv, og det bliver det også for Arena Assens. Det kan blive et sportsfyrtårn, der også kan være med til at trække andre aktiviteter til,, siger Søren Steen Andersen (V).

- Fantastisk synergi med Arena Assens

Udgravningen af det bassin, som vandski og wakeboarderne skal bruge, kommer til at koste 400.000 kroner. Penge som blandt andet kommer fra LAG-MANK-midler og Areana Assens, fortæller Michael Iwersen, der er centerleder i Arena Assens og initiativtager til projektet Assens Cable Park.

LAG-MANK, Den Lokale Aktionsgrupppe for Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde Kommuner, har også bevilget penge til at udvikle andre aktiviteter omkring den kommende Assens Cable Park.

- Jeg ser en fantastisk synergi med Arena Assens. I arenaen har vi gode faciliteter, vi har omklædningsrum og hallen. Vi har parkeringsplads og en god cafe, der kan servicere gæsterne, siger centerleder i Arena Assens Michael Iwersen.

-  Der bliver også mulighed for et kombinationsarrangement, hvor man kommer herned med en gruppe mennesker, og man står på wakeboard i en periode. Derefter kan man lave nogle traditionelle idrætsaktiviteter i hallerne, og man får noget godt at spise. Det bliver sådan en fed samlet pakke, vi kan give gæsterne her, siger Michael Iwersen.

I første omgang bliver det en lige bane til ture frem og tilbage, men folkene bag håber at skaffe fondsmidler til at udbygge den, så der også bliver en rundbane.

Der blev holdt tale og uddelt krammere inden det første spadestik blev taget.
Der blev holdt tale og uddelt krammere inden det første spadestik blev taget.
Foto: Ole Holbech
Efter den håndholdte spade måtte en større maskine i gang med udgravningen.
Efter den håndholdte spade måtte en større maskine i gang med udgravningen.
Foto: Ole Holbech
Mandagens udgravning foregik i silende regn.
Mandagens udgravning foregik i silende regn.
Foto: Ole Holbech

Oversigt

    Oversigt