Verdens mest truede krokodille er kommet til Fyn

En filippinsk krokodille er fragtet fra Schweiz til Terrariet i Vissenbjerg, hvor den fremover skal bo. Der er under 250 individer tilbage i naturen.

Terrariet i Vissenbjerg fik fredag en ny beboer. Det drejer sig om den meget sjældne og udrydningstruede filippinske krokodille.

- Den er omkring halvanden meter lang. Det er en hun, så den bliver noget større,  siger dyrepasser Brian Bentzen.

Krokodillen er blevet transporteret i bil fra Schweiz.

Terrariet har i forvejen to små filippinske krokodiller, der endnu ikke er kønsmodne.

- Målet er, at vi skal af med den ene hun, som vi faktisk har i overskud. Den kommer over til Den Blå Planet. Vi skal have dem til at formere sig på et tidspunkt, når hannen er stor nok, forklarer Brian Bentzen.

Så få er der tilbage i naturen

Filippinske krokodiller er verdens mest truede krokodilleart med under 250 individer tilbage i naturen.

Terrariet i Vissenbjerg er med i et internationalt program, der udveksler dyr, og målet er også at få de filippinske krokodiller til at formere sig. 

Se hele tv-indslaget om den nye krokodille på Fyn. 
Fotograf: Ole Holbech

Det kræver dog de helt rigtige forhold.

- Det kræver den rigtige temperatur først og fremmest, fugtighed og så sunde og raske dyr. Der går lige et par år, før vi kan avle på dem, for hannen er meget lille, fortæller Brian Bentzen.

På længere sigt kan det betyde, at krokodillernes afkom skal sættes ud i naturen igen.

Den filippinske krokodille

 

Oversigt

    Oversigt