Voldtægtssag: Sigtede er fra asylcenter i Tullebølle

De to sigtede i voldtægtssagen er fra asylcentret i Tullebølle på Langeland. Det fortæller Fyns Politi til TV 2/FYN.

Ifølge vicepolitiinspektør Henrik Justesen fra Fyns Politi er de to sigtede i voldtægtssagen fra Langeland fra et asylcenter i Tullebølle. Det bekræfter han over for TV 2/FYN.

Voldtægtssagen drejer sig om en 16-årig pige, der har fortalt politiet, at hun natten til søndag er blevet voldtaget i et skovområde ved Langelandsfestivalen.

Søndag morgen anholdte politiet to mistænkte i forbindelse med voldtægten. Det drejer sig om to 16-årige drenge, der altså nu viser sig, at være fra asylcentret i Tullebølle.

Kun den ene af de to 16-årige blev fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Odense i går, hvor dommeren dog valgte at løslade ham. Begge er stadig sigtede.

Til TV 2/FYN fortæller direktøren for asylområdet i Langeland Kommune , Sisi Eibye, at de to sigtede nu bliver fjernet fra asylcentret og i stedet kommer på et andet asylcenter uden for Langeland.

 

Oversigt

    Oversigt