Black Army-frontfigur: - Jeg trækker mig fra bandemiljøet

Mohammed Daabas har tilmeldt sig et bandeexit-program. Det fortæller han selv mandag.

Black Armys nu tidligere leder Mohammed Daabas trækker sig fra banden og bandemiljøet. 

Han fortæller mandag i retten, at han har indgået aftale om bandeexit. Han begrunder afskeden med sin kones graviditet.

Mandag er Mohammed Daabas i retten, tiltalt for at have beordret et knivstikkeri af en 31-årig mand den 8. marts i år på Uno X-tanken på Åsumvej tæt ved Vollsmose.

Bandelederen var ikke selv til stede, da op mod ti mand kom i slagsmål på tankstationen, men anklageren mener at kunne bevise Mohammed Daabas' skyld ved hjælp af telefonaflytninger. 

Fire øvrige Black Army-medlemmer er tiltalt for vold af grov karakter.

Der ventes at falde dom mandag eftermiddag.

Ifølge Mohammed Daabas har han allerede underskrevet en aftale om exit af banden hos Kriminalforsorgen. 

Se eller gense, da Mohammed Daabas trykkede statsminister Lars Løkkes hånd i Vollsmose:

Det højtstående bandemedlem Mohammed Daabas stjal billedet, da Lars Løkke Rasmussen i går besøgte Vollsmose.

Oversigt

    Oversigt