SDU-ekspert kritiserer FaceBook

IT-giganten møder kritik for at ødelægge demokratiet og for at omgå almindelig lovgivning

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sten Schaumburg-Müller er forskningsleder og professor på juridisk institut på SDU. Han er bekymret for at Facebook kan  ødelægge demokratiet og markedet.

quote - Facebook synes i en vis forstand at være uden for lands lov og ret.

Sten Schaumburg-Müller, forskningsleder og professor på juridisk institut på SDU

- Vi er vant til at fælles anliggender besluttes demokratisk via lovgivning; og at privatøkonomiske anliggender aftales af parterne på et marked. Vilkårene sættes ensidigt af Facebook; og eftersom der ikke er nogen reelle konkurrenter, er markedet sat ud af kraft, siger han til TV2/Fyn.

Lovløst område

Han kritiserer Facebook for at være et netværk, hvor almindelig lovgivning ikke gælder, samtidigt med at det sociale netværk selv udøver censur.

- Facebook synes i en vis forstand at være uden for lands lov og ret. Hverken privatlivsbeskyttelse, beskyttelse af persondata eller ophavsrettigheder er gældende på det sociale netværk. Og det er i strid med gældende regler. Der er forbud mod censur i grundlovens § 77, og  FB udøver censur, siger han.

I dagens debat i Bissen & Bossen sætter vi Facebook under lup.
I dagens debat i Bissen & Bossen sætter vi Facebook under lup.
Foto: Dado Ruvic / Reuters

Se debatten i Bissen & Bossen på TV2/Fyn kl 18.30
Du kan møde ham i dagens udgave af Bissen & Bossen, hvor han diskuterer med Birgitte Hass, der er direktør for ITB  Danmark, der repræsenterer 410 IT-virksomheder. 

Oversigt

    Oversigt