Socialdemokraterne vil af med hele regionens direktion

Regionsrådets andetstørste parti vil have en helt ny direktion til at føre Region Syddanmark videre.

Dermed vil partiet have udskiftet hele Region Syddanmarks direktion bortset fra den nye regionsdirektør Jane Kraglund, skriver TV 2/FYN.

- Region Syddanmark bløder og er præget af dårlig omtale. Tilliden kan kun blive reetableret med et helt nyt hold, siger Poul Erik Svendsen, Soc.dem., til TV 2/Fyn.

- Region Syddanmark skal have genoprettet troværdigheden - det kan vi kun gøre med et helt nyt hold af nye direktører, fortsætter han.

Ifølge TV 2/Fyns oplysninger får Socialdemokraterne opbakning fra SF og Enhedslisten. 

Desuden vil Socialdemokraterne have undersøgt direktionens rolle i Holst-sagen.

Regionsrådets formand, Stephanie Lose siger til TV 2/FYN, at hun vil drøfte Socialdemokraternes udmelding med forretningsudvalget.

Poul Erik Svendsen: Regionen bløder

 

Tillidskvinde: Det er ledelsens problem

 

 

Oversigt

    Oversigt