Corona: Stor kapsejlads rundt om Fyn aflyst

Arrangørerne af sejladsen Fyn Rundt med start i Bogense har besluttet at aflyse årets kapsejlads.

Den 31. udgave af sejladsen Fyn Rundt - Palby Fyn Cup - skulle have været afholdt den 22.-24. maj 2020. Men arrangørerne har besluttet, at arrangementet ikke kan gennemføres.

Sidste år stævnede 321 både og 2000 sejlere ud fra kajen i Bogense. Men sådan bliver altså det ikke i år.

- Vi ved, at denne beslutning vil skuffe mange, der har glædet sig længe til at skyde sejlersæsonen i gang med turen rundt om Fyn, og som har bevaret håbet om at kunne gennem-føre sejladsen i år, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

- Men set i lyset af, hvordan Covid-19-udbruddet har udviklet sig i Danmark og store dele af verden over den seneste tid, ser vi det ikke længere som muligt eller forsvarligt at afholde dette års Palby Fyn Cup.

Alle som allerede har tilmeldt sig sejladsen, vil få refunderet det betalte deltagergebyr.

Palby Fyn Cup afvikles næste gang den 28. - 30. maj 2021.

Oversigt

    Oversigt