En fynbo får svar: Vask hænder i stedet for at fremstille egen håndsprit

Håndspritten er revet væk fra hylderne, og derfor overvejer nogle fynboer at fremstille væsken selv. Det frarådes af Miljøstyrelsen.

Håndsprit er i høj kurs i disse dage. Hylderne i supermarkedet er tomme, og sygehusene oplever endda svind i deres beholdning. Ifølge Salling Group er det endnu uvist, hvornår håndspritten igen er at finde fast på hylderne.

Derfor overvejer nogle fynboer at fremstille den desinficerende væske selv. Men det er ikke en god idé, lyder det fra Miljøstyrelsen.

- Det er forbundet med stor brandfare at fremstille håndsprit derhjemme, og derfor fraråder vi det, siger Charlotta Wallensten, der er kontorchef i pesticider og biocider hos Miljøstyrelsen. 

Skær ned på spritten

Der er stor fokus på grundig håndhygiejne i de danske hjem. I mange tilfælde anvendes håndsprit dog forkert.

Derfor skal danskerne stoppe med at bruge håndsprit, medmindre det er yderst nødvendigt, lyder det fra Miljøstyrelsen. 

- Vi ved, at mange putter for lidt håndsprit på, og har det på i for kort tid, siger Charlotta Wallensten. 

Det officielle råd lyder, at kontakttiden med spritten skal være på mellem et halvt og et helt minut, hvor hænderne er våde. Ligesom ved håndvask fordeles spritten grundigt på alle fingre. Hvis det bruges forkert, virker det ikke optimalt.

- Og hvis hænderne er beskidte, kan effekten mindskes eller helt forsvinde, siger Charlotta Wallensten.

Derfor anbefales det at vaske hænder, så vidt det er muligt. 

- Det er vigtigt at understrege, at håndsprit ikke en erstatning for håndvask. Håndvask er klart at foretrække, siger hun. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kilde: Sundhedsstyrelsen. 

Falsk tryghed

Hvis nogle fynboer alligevel skulle begynde at blande håndsprit i privaten, vil det være forbundet med stor usikkerhed. Der vil være risiko for, at håndspritten ikke får de rigtige blandingsforhold, der gør den brugbar. 

- Det kan være en falsk tryghed folk får, hvis de bruger hjemmelavet håndsprit, for de kan ikke vide, om de har gjort det rigtigt, siger Charlotta Wallensten.

Lektor i fysiologisk farmaci på Københavns Universit Daniel Bar-Shalom giver hende ret. Der vil være risiko for, at produktet ikke har den ønskede virkning, hvis man blander det selv.

Faktisk kan den ende med at forrette skade i stedet for.

- Spritten, der for eksempel kan være husholdningssprit, som håndspritten laves ud fra, indeholder tilsætningsstoffer, der kan være skadelige, siger han. 

Vask og sprit ikke overdrevent

Det lyder logisk at vaske og spritte hænder så ofte som muligt. Men coronavirusset er nyt, og alle tiltag er uafprøvede. 

Ifølge Daniel Bar-Shalom vil man hypotetisk set kunne blive mere modtagelig over for virusset, hvis man for eksempel spritter hænder 20 gange om dagen.

- Vi ved det ikke, da der ikke er evidens for det. Derfor anbefaler jeg, at man kun vasker eller spritter hænder, når man har rørt ved noget, der kunne være inficeret. 

Som eksempel nævner han efter en indkøbstur, eller hvis man har rørt ved et gelænder i det offentligt rum. Ikke derhjemme.

Denne artikel blev til på baggrund af flere spørgsmål brugerne. Et af dem var:

Kristian Kristiansen

 

Oversigt

    Oversigt