Forsamlingsforbuddet ventes lempet: - Det vil have en væsentlig betydning

En rundspørge viser, at det vil være godt for det sociale liv, hvis forsamlingsforbuddet som forventet løsnes mandag. Men vi skal fortsat være forsigtige.

Munkemose i Odense er et af de såkaldte hotspots, hvor politiet holder øje med, at borgerne ikke samles i grupper flere end de tilladte ti personer.

Men i næste uge hæves forsamlingsforbuddet efter al sandsynlighed til 50 personer.

- I sociale sammenhænge vil det have en væsentlig betydning, vurderer Emma Olesen.

Emma Olesen bor i Odense, hvor hun studerer til pædagog. Hun ser frem til, at der bliver løsnet op for forsamlingsforbuddet.

- For eksempel i Munkemose, hvor jeg var i mandags, var der rigtig mange mennesker, og man er virkelig forsigtig, når man går rundt. 

- Men når nu vi får lov til at være lidt flere, så vil man være lidt mere "løs" på det, siger Emma Olsen.

- Vi skal stadig være forsigtige 

TV 2/Fyn tog fredag eftermiddag temperaturen på udsigten til en lempelse af reglerne. Og selvom mange ser frem til endelig at kunne samles flere, er der forståelse for den rolige genåbning.

- Selvfølgelig vil det lukke op for en del, men som det er nu, er det fint med de retningslinjer vi har nu, siger tømrerlærling Daniel Nielsen fra Odense og tilføjer:

quote Selvfølgelig skal vi åbne stille og roligt op

Daniel Nielsen, Odense

- Der er stadig covid-19. Og vi har stadig ikke en kur for det, men vi skal være forsigtige, og selvfølgelig skal vi åbne stille og roligt op.

Opbakning til regeringen

Det er den socialdemokratiske regering, som sidder med nøglerne til en lempelse af forsamlingsbuddet.

Og forventningen er, at forbuddet på mandag hæves i den første af tre etaper.

Det viser en mail med et udspil, som rgeringen har sendt til partilederne på Christiansborg. Og netop her er der bred opbakning.

Således er Venstre, De Radikale, SF og Enhedslisten alle klar til sige ja til regeringens forslag om at lempe forsamlingsforbuddet, så man allerede fra mandag kan samles op til 50 personer.

Flere lempelser henover sommeren 

I anden etape den 8. juli hæves det ifølge udspillet til 100 personer, og i tredje etape den 8. august hæves det til 200 personer for arrangører omfattet af retningslinjer inden for de forskellige sektorer - for andre personer gælder grænsen på 100 stadig.

Men lige nu har coronakrisen udløst et forsamlingsforbud på ti personer.

Derudover gælder en række nye undtagelser fra 8. juni, såfremt regeringens udspil bliver til virkelighed.

Forsamlingsforbuddet gælder således ikke for arrangementer, hvor deltagere sidder ned, hvis arrangøren er omfattet af såkaldte sektorpartnerskabsretningslinjer.

Det vil sige, at eksempelvis bryllupper eller idrætsarrangementer som fodboldkampe er undtaget. Det kan også gælde for generalforsamlinger.

 

Fakta: Bryllupper og fodboldkampe kan samle op til 500 personer

Regeringen vil lempe forsamlingsforbuddet, så det bliver tilladt at mødes 50 personer fra på mandag.

 

Oversigt

    Oversigt