Fyns Politi: - Vi er her!

Selvom Fyns Politi også påvirkes af corona-krisen, så kommer de ikke til at være mindre tilstede i bybilledet end de plejer.

Selvom institutionerne er lukkede og mange er blevet sendt hjem fra arbejde, skal man ikke bekymre sig som fynbo.

Fyns Politi meldte fredag ud, at de, såvel som en række andre offentlige myndigheder, har måttet sende en række af deres medarbejdere hjem, men at det ikke ændrer på antallet af politibiler i gadebilledet.

- Vi er bevidste om, at vi har en vigtig rolle i relation til borgerne også i denne situation. Vores borgere må ikke være i tvivl om, at beredskabet og den daglige patruljering fortsætter som før, siger politiinspektør Arne Gram fra Fyns Politi.

De medarbejdere hos Fyns Politi, der er blevet sendt hjem, er ifølge en pressemeddelelse fra politiet de medarbejdere, der ikke løser kritiske opgaver, og som ikke er en del af beredskabet.

Lukket for køreprøver og hittegods

Selvom beredskabet hos Fyns Politi fungerer som det plejer, har de dog været nødt til at lukke nogle af deres tilbud.

Det har ramt både hittegodskontoret i Odense, udlændingeekspeditionen i Svendborg og køre- og teoriprøver, der er blevet aflyst indtil videre.

- Vores ekspeditioner både i Odense, Vollsmose og Svendborg samt vores politibutikker har åbent som vi plejer, så borgerne også i vores lokalområder kan komme i kontakt med os. Og så vi er jo altid på 114 og 112, fortæller politidirektøren.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt