Genbrugsstationer genåbner - Hjemmeværnet er til stede

Der er en række trafikale restriktioner, når de fynske genbrugsstationer genåbner tirsdag morgen. Hjemmeværnet er også til stede.

Tirsdag morgen genåbner de fynske genbrugsstationer efter flere ugers lukning som følge af anbefalinger fra regeringen og sundhedsmyndighederne i forbindelse med den nye coronavirus.

- Vi prøver at holde afstand. Vi har også sprit, kunderne kan vaske sig med, og vi håber, at de opfører sig normalt, siger Thomas Jørgensen, der er direktør i Odense Renovation.

Han fortæller tirsdag morgen, kort efter pladsen i Havnegade i Odense er genåbnet, at kunderne i høj grad kommer med haveaffald. 

Når genbrugsstationerne genåbner, vil der desuden være en række midlertidige, trafikale restriktioner ved nogle af genbrugsstationerne.

Derudover vil Hjemmeværnet være til stede ved flere af genbrugsstationerne, så trafikken - i tilfælde af kø - glider bedst muligt. 

Haveaffald afleveres flittigt på genbrugsstationen i Havnegade i Odense tirsdag morgen. 
Haveaffald afleveres flittigt på genbrugsstationen i Havnegade i Odense tirsdag morgen. 
Foto: Louise Ravn
Der er en række nye restriktioner på genbrugspladserne i forhold til tidligere. 
Der er en række nye restriktioner på genbrugspladserne i forhold til tidligere. 
Foto: Louise Ravn

Sæt hastigheden ned

Genbrugsstationerne har væbnet sig til den travle åbningsdag med flere tiltag, der skal begrænse det trafikale kaos, når folk skal holde i kø i deres biler.

I Odense har det blandt andet betydet, at hastigheden i Havnegade og på Rugårdsvej er sænket til henholdvis 40 og 50 kilometer i timen, mens det ikke er tilladt at svinge til venstre ind på pladserne i Havnegade og på Energivej. 

Der må højst være 15 biler ad gangen på genbrugspladsen i Havnegade i Odense - andre pladser lukker 10 bilister ind ad gangen.

På Ærø vil en potentiel kø blive dirigeret til at gå fra Tranderupgade via Husmarksvejen - også bilister, der kommer fra den modsatte side. 

Fælles for alle genbrugsstationerne er, at der kun er adgang for et begrænset antal ad gangen og ingen muligheder for at låne redskaber. 

Sådan så det ud tirsdag morgen, da genbrugsstationerne på Fyn åbnede. 

Gode råd til turen på genbrugspladsen

Herunder kan du se nogle af restriktionerne på de odenseanske genbrugsstationer:

 
 
Foto: Odense Kommune
 
 
Foto: Odense Kommune
 
 
Foto: Odense Kommune

Restriktionerne ventes at vare ved over weekenden og måske til efter påske, vurderer Thomas Jørgensen. 

De første kommunale genbrugspladser lukkede ned 11. marts.

Oversigt

    Oversigt