OUH gentager opfordring: Minimer jeres besøg på hospitalerne

OUH anbefaler nu, at pårørende til patienter på sygehusene minimerer deres besøg. Det sker for at mindske risikoen for corona-smitte.

Antallet af besøg på de danske sygehuse skal minimeres mest muligt for at mindske risikoen for smitte med coronavirus.

Odense Universitetshospital og Region Syddanmark anbefaler derfor pårørende til syge og indlagte på OUH og regionens øvrige sygehuse til at minimere deres besøg så meget som muligt - og måske helt undlade at komme på besøg.

- Hvis man alligevel vælger at tage på besøg, opfordrer regionerne til, at man tænker over, hvor mange man møder op, skriver OUH på sin hjemmeside.

Opfordringen kommer for at beskytte de patienter, der er indlagt på hospitalet, fordi de allerede er syge og svækkede.

- Og derfor er det vigtigt at gøre alt for ikke at udsætte den patientgruppe for smitterisiko, skriver hospitalet.

Også andre besøg minimeres

Det er ikke kun besøg til syge, nyfødte og øvrige indlagte, der helst helt skal undgås. 

Udover besøg fra pårørende skal besøg fra for eksempel

lægemiddelindustrien eller udenlandske delegationer også minimeres.

- Politiske møder som for eksempel regionens udvalgsmøder, der ofte afholdes på regionernes sygehuse, vil blive flyttet til et andet sted, hvor patienter og borgere ikke befinder sig, skriver OUH.

Alle fysiske møder med eksterne gæster - på en afdeling eller i et mødelokale på sygehusene - vil så vidt det er muligt erstattes af andre mødeformer, for eksempel videomøder.

Oversigt

    Oversigt