Seks skoler i Odense holder åbent med nødberedskab

På mandag vil der stå personale klar på seks folkeskoler i Odense. De skal tage sig af de børn, der ikke kan blive passet. 

192 odenseanske forældre har oplyst, at de har brug for nødpasning de kommende 14 dage, oplyser Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune til TV 2/Fyn. 

Seks folkeskoler i Odense holder åbent med nødberedskab. Det drejer sig om Hunderupskolen, Holluf Pile Skole, Risingskolen, Søhusskolen, Sanderumskolen og Paarup Skole.

Fakta

Mandag vil der stå personale klart til at tage godt imod de børn, som har brug for pasning. Her vil der være en pædagogisk tilrettelæggelse, der sikrer, at børnene spredes ud på flere aktiviteter og lokaler og derfor ikke er for mange sammen ad gangen.

Fredag eftermiddag får forældrene besked fra deres skoleleder om, hvor deres barn skal i nødpasning mandag.

Sådan står det til med vuggestuer og børnehaver

Forældre til 204 børn i de odenseanske dagplejer, vuggestuer og børnehave har meldt ind, at de har behov for pasning i hele perioden.

Odense Kommune holder ét børnehus åbent i hvert af sine institutionsområder, i alt 18 børnehuse. Derudover har 17 dagplejere nødpasning.

Der er p.t. meldt mellem 2 og 14 børn til i hvert område, så der vil altså ikke være flere end 14 børn i et enkelt børnehus, oplyser Børn- og Ungeforvaltningen. 

Man skal henvende sig til sin daglige leder, hvis der i perioden opstår behov for nødpasning. Forældre får direkte at vide, hvilket børnehus i deres institutionsområde de skal møde op i.

Borgmester takke forældrene

Odense borgmester Peter Rahbæk Juel (S) glæder sig over den store opbakning fra forældrene.

- Det vidner om, at langt de fleste forældre har lyttet til Statsministeren og har fundet en løsning selv, siger Peter Rahbæk Juel.

- Det vil jeg gerne sige tak for. Det er en kæmpe hjælp for os, der skal organisere et nødberedskab, at det odenseanske forældre har været så gode til at agere, siger han.

Odense borgmester Peter Rahbæk Juel (S) glæder sig over den store opbakning fra forældrene.

Pædagog er tilfreds

Pædagog Helle Lyder tager godt imod Odense Kommunes løsning. 

- Det har været en følelsesladet dag, hvor vi har fået mange forskellige informationer i løbet af dagen og har været meget bekymrede, men med den løsning, der er blevet fundet, er vi meget mere trygge. Det ser ud til, at der er blevet fundet nogle løsninger, som tilgodeser børnene og sikrer, at der ikke samles for mange børn på et sted, siger Helle Lyder, der er pædagog, siger Helle Lyder, der er pædagog i Rulkedalen børnehus i Odense.

Læs mere på Odense Kommunes hjemmeside

Oversigt

    Oversigt