Den nye formand for Folketingets Indfødsretsudvalg, Nye Borgerliges Mikkel Bjørn, lægger ikke skjul på, at han som menigt medlem af udvalget vil se på, hvilket land en ansøger om statsborgerskab kommer fra.
- Vi skal have en begrundet formodning om, at den person, vi giver statsborgerskab, skal være til gavn for Danmark og de danske borgere i det hele taget, siger han.
- Så for mig er erfaringen på baggrund af det land, som folk søger fra, et af de parametre, jeg er nødt til at holde mig til, når jeg skal vurdere, om jeg skal give et statsborgerskab.
Mikkel Bjørn understreger, at så snart han udtaler sig om egne holdninger til indfødsretsspørgsmål, udtaler han sig som menigt medlem af udvalget og ikke som formand.
Folketingets Indfødsretsudvalgs opgave er konkret at tage stilling til, om der skal gives dispensation til personer, som ansøger om statsborgerskab, men som ikke opfylder en eller flere af betingelserne.
I udvalget sidder medlemmer fra Folketingets politiske partier. De stemmer i fortrolighed.
Den nye formand for udvalget holder sig generelt ikke tilbage med at udtale sig markant om muslimer og islam.
Blandt andet har han tidligere kaldt det muslimske hovedtørklæde for "torturredskab" og i november sagde han i en tale på partiets årsmøde, at "friheden og fædrelandet skal generobres og gives tilbage til danskerne".
Afviser diskrimination
Hvorvidt han vil tage højde for, om en ansøger om statsborgerskab kommer fra et land med overvejende muslimsk befolkning, siger han:
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har markant dårligere erfaring med at give statsborgerskab til folk fra islamiske lande, end vi har med andre lande. Det skal ikke være nogen hemmelighed.
Og hvad siger du dermed med det?
- Jamen, jeg siger dermed, at med den nuværende situation, synes jeg, at vi har så dårlige erfaringer med at give statsborgerskab til folk fra islamiske lande, at medmindre vi får en model, hvor jeg kan få større indsigt i folks holdninger, synspunkter og værdier, så vil jeg have svært ved at forsvare at give statsborgerskab til folk, som jeg ikke ved mere om.
Er det ikke diskriminerende udelukkende at forholde sig til, hvor folk kommer fra?
- Det er noget notorisk vrøvl. Det at forholde sig til de parametre, der gør sig gældende for folk, som søger om statsborgerskab, er hele essensen af Grundlovens ånd. Det er det, der ligger i, at statsborgerskab gives ved lov.
- Det er klart, at hvis vi havde folk inde til en personlig samtale, så ville nationalitetsspørgsmålet nok træde markant mere i baggrunden, fordi der så ville være mulighed for at afsøge nogle andre ting, som der desværre ikke er mulighed for med det nuværende massetildelingssystem.
Mikkel Bjørn påpeger, at der i lovgivningen om statsborgerskab allerede bliver taget højde for, hvor ansøgere kommer fra. Det er eksempelvis lettere at få statsborgerskab, hvis man kommer fra et nordisk land.
Det er normalt en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man har haft ni års uafbrudt ophold i Danmark. For personer fra nordiske lande kræver det to års uafbrudt ophold.
Formandspost møder kritik
Valget af den nye formand for Indfødsretsudvalget er faldet flere for brystet. Blandt andet folketingsmedlem for Enhedslisten Laila Stockmarr, som skriver på Twitter:
- Mød den ny formand for Folketingets Indfødsretsudvalg. Det er godt nok ildevarslende. Gad vide, hvordan Moderaterne vil få fjernet de "tidsler nu".
Men Mikkel Bjørn selv lover at skelne mellem rollen som formand for udvalget og rollen som folketingsmedlem for Nye Borgerlige.
- Det er klart, at når jeg udtaler mig som formand for Indfødsretsudvalget, så udtaler jeg mig på vegne af Indfødsretsudvalget og dermed de holdninger, der bredt er repræsenteret der, siger han.
- Og når jeg så udtaler mig på vegne af mit parti, så er det selvfølgelig i overensstemmelse med mine egne holdninger til indfødsretsspørgsmål.
Jørgen Grønnegaard Christensen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, påpeger, at en formand for et folketingsudvalg ikke har en selvstændig magt.
- Men der er selvfølgelig nogen symbolsk og kommunikationsmæssigt i det, og det er også det, som vækker opsigt. Men reelt kan man ikke tillægge det nogen stor betydning, siger han.
Indfødsretsudvalget består af 17 medlemmer fra de forskellige politiske partier.
/ritzau/